Læseplan for romanen; Med ilden i ryggen

Det er vigtigt at du hverken læser forud eller er bagud med læsningen. Her er planen hvor hvordan du læser:

De første 4 kapitler skal være læst til 10.9.
Kapitel 5 læses til 11.9.

Du læser herefter 1 kapitel hver dag. Du læser det minimum 2 gange, første gang almindeligt, 2. gang læses det aktivt, dvs. med en blyant i hånden.
.

Forfatter Martin Petersen

Martin Petersen har skrevet den historiske roman; Med ilden i ryggen.

Det er en roman som bygger på virkelige begivenheder. Personerne er opdigtede, men historien bag er virkelig.

Du kan læse om forfatteren og bogen på hans private hjemmeside;

http://www.martinmarius.dk/Historisk_doku_Med_ilden_i_ryggen/Introduktion_og_resume.html

Sådan låner du en ebog på nettet

http://www.peter-holmboe.dk/2013/08/lan-boger-direkte-pa-ipad/

Logbog som redskab for læring

Logbogen er et godt pædagogisk redskab, som flere og flere lærere inddrager i deres undervisning. Oprindeligt er udtrykket maritimt, og logbogen benyttes i denne verden til at registrere hverdagen på et skib. Her noterer kaptajnen, hvor man sejler, om der ændres kurs etc.

I skolen er logbogen også det sted, man noterer centrale begivenheder og tanker. Det er her, man angiver kurs og retning for det arbejde, man er i gang med.

Eleverne får lejlighed til uforstyrret at sætte ord på deres individuelle oplevelser og på deres arbejds- og læringsforløb. Logbogen giver eleven mulighed for at fastholde faglige mål og i det hele taget holde styr på egen arbejds- og læreproces. Dette kan selvsagt være en vanskelig opgave for en skoleelev, hvorfor det i logbogsbegrebet står centralt, at læreren har mulighed for at læse med, kommentere, vejlede og komme med gode råd og ideer.

Når eleven skal arbejde med en logbog, kan det fint foregå i et gammeldags kladdehæfte; men det giver desværre en række begrænsninger. Det statiske papir giver ikke nem mulighed for rettelser og tilføjelser. Samtidig er det vanskeligt at dele en papirlogbog med andre, da eleven så selv skal undvære den i den periode, den er udlånt. Logbogen bliver derfor nemt til en dagbog, hvor dagens tanker noteres frem for et dynamisk værktøj, der hjælper på vej og angiver en kurs for arbejdet.

For at undgå dagbogstendensen kan det være en god idé at ”sætte strøm på logbogen”. I dag findes der en række gode og mindre gode webbaserede logbøger. De har alle det tilfælles, at flere mennesker kan læse og skrive i logbogen. Typisk har en elev og en lærer begge adgang til den samme logbog.

Ved netop at gøre logbogen webbaseret opnår man en række fordele: Logbogen kan læses hvor som helst, der er internetadgang, og man behøver ikke at huske at tage den med til og fra skole etc. Ligeledes giver den webbaserede logbog læreren mulighed for løbende at kunne følge med i elevens arbejde. Læreren får mulighed for at vejlede og rådgive uafhængigt at tid og sted.

En logbog kan fint laves i et gratis web2.0 værktøj, som eksempelvis blogging-systemerne WordPress.com eller Blogger.com.

http://www.peter-holmboe.dk/2012/01/portfolio-og-logbog/